fbpx

Blog - Dansk Planteinspektion

26.10.2021

Droner og tildelingskort - Landmandens redning Normalt har prisen på kvælstof ligget på ca. 5 kr./kg N, men nu har den øgede efterspørgsel presset priserne helt op til 14-18 kr./kg N. Den voldsomme prisudvikling har ifølge landbrugsavisen.dk resulteret i, at flere forhandlere på nuværende tidspunkt har suspenderet priserne og helt har lukket for handlen med gødning.  Læs her om årsagerne til at kvælstofpriserne stiger og hvordan tildelingskort kan være landmandens redning Den perfekte storm og tildelingskort Denne ekstraordinære udvikling skyldes flere samtidige problemer i den store verden, som tilsammen har skabt fænomenet "den perfekte storm". Tildelingskort bygget på dronedata kan være landmandens redning, da denne løsning sikrer at dyrt indkøbt kvælstof bliver udlagt i afgrøden præcist der hvor det kan gøre en forskel. Opstår der også mangel på kvælstof, er det blot endnu vigtigtere at få placeret den begrænsede mængde kvælstof korrekt i afgrøden.

21.09.2021

11-1 regel og tildelingskort spare landmanden for mange penge. Reglerne ifm. efterafgrøder, som er bestemt af Miljø- og Fødevareministeriet, forpligter landmanden til at udlægge 5% af sit samlede afgrødeareal til efterafgrøder for at opnå den grønne støtte. Beregninger fra SEGES viser, at det kan blive en dyr omgang for den enkelte landmand, hvis efterafgrøden er skyld i, at han er nødt til at ændre sædskifte. I en artikel fra Landbosyd fremgår det, at nye tal fra SEGES viser et beregnet tab på helt op til 3.500 kr. / ha på JB7. Vælger man at se stort på MFO kravet, mister man den grønne støtte, hvilket også vil have store økonomiske omkostninger for landmanden.

15.09.2021

Jordprøveanalyser inden for 2 min er nu muligt På det netop afholdte Maskintræf, der blev afviklet af Velas sammen med Bygholm Landbrugsskole i uge 36, havde Flarup Maskiner A/S et nyt produkt med til realtids jordprøveanalyse. Inden for 2 min. kan det give svar på jordanalyser, dvs. der er ikke længere behov for at sende jordprøverne til analyse på et laboratorie.  Produktet, som kommer fra det tyske firma Stenon, giver blandt andet mulighed for at måle næringsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium og magnesium, og det kan derudover også analysere forskellige former for jordbundsforhold. Systemet kan analysere for mængden af kulstof i jorden, det kan analyser jordtypen samt måle temperatur, jordfugtighed og jordens PH og resultatet får man mens man er i marken.

30.06.2021

Hvad skal man være opmærksom på, når man tager hul på præcisionslandbruget. Som beskrevet i tidligere blogs er præcisionslandbrug en måde at optimere høstudbyttet, hvor man samtidig kan finde besparelser på planteværn eller kvælstof. Men inden vi kan komme igang med præcisionslandbrug, er der 3 begreber, vi lige er nødt til at have styr på, nemlig tildelingskort, terminal og sektionsopdelt sprøjtebom. Alle 3 begrebet vil blive gennemgået i denne blog.

10.06.2021

Placering af kvælstof og planteværn præcist der hvor det gør en forskel - det er sund fornuft Præcisionssprøjtning lavet pba. tildelingskort bygget ud fra drone- eller satellitdata, er den gode historie. Det er den gode historie, fordi man kan øge landmandens høstudbytte og indtjening på mindre arealer, samtidigt med at det giver en mindre belastning af miljøet. Alt i alt en win-win situation. 

18.05.2021

Hvordan løser man det i landbruget. En af forudsætningerne for den store fødevareproduktion i Danmark er tilføjelsen af ekstra kvælstof i afgrøder. Landmandens ønske er i den forbindelse at tilføje akkurat så meget kvælstof, så han kan høste et højt udbytte af en god kvalitet. Udfordringen er at for meget kvælstof lagt forkert resulterer i udvaskning, som går ud over vandmiljøet. Indkøb af handelsgødning er samtidigt en stor omkostning for den enkelte landmand, typisk udgør disse omkostninger 10-20% af bruttoindtægten på korn.

16.04.2021

Vi har i tidligere artikler haft fokus på de forskellige fordele ved at bruge droner i landbruget. En af de seneste artikler beskriver forsøg i 2019 som Teknologisk Institut og SEGES har gennemført. I denne ser vi på økonomien ved brug af dronedata og fortæller hvordan indtjeningen kan øges op til 366 kr. pr. ha.  Men hvad betyder det i virkeligheden for høstudbyttet – og hvor stor er den indtjening som landmanden går glip af, hvis han ikke anvender data fra dronen til at lave tildelingskort? Det ser vi nærmere på i dette blogindlæg.  Forsøg viste øget høstudbytte på 3 hgk / ha Forsøget fra 2019 viste, at man ved brug af sprøjtebom med eller uden sektionsopdeling kan øge høstudbyttet med op til 3 hkg. pr. hektar, når der bruges data fra droner. Forsøget omhandlede gradueringen af planteværn.  

29.03.2021

Ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut og SEGES i 2019, bekræfter, at der er god fornuft i at bruge data fra droner og satelitter i præcisionslandbruget. Der har gennem de sidste år været en række udenlandske undersøgelser, som alle har peget i retning af at brug af data fra droner og satelitter er rigtig god fornuft, både når det gælder øget indtjening og mindre belastning af miljøet i landbruget. Landsforsøg i 2019 viser forbedring på 79% Dette er nu bekræftet af et samarbejde mellem Teknologisk Institut og SEGES i et forsøg, som blev afviklet i 2019. I forsøget har man overordnet undersøgt betydningen af opløsningen af data leveret fra droner og satellitter og sammenholdt dette med de forskellige gradueringsmuligheder, der findes på sprøjteudstyret.

08.03.2021

Dronen - et nyt og alsidigt værktøj Dronen har i en årrække været brugt til en række forskellige opgaver, der hvor den kunne gøre en forskel. I Danmark er den først og fremmest blevet brugt til foto. og videoproduktion. Men dette er ved at ændre sig, der er flere og flere operatører i Danmark, der bruger dronen til forskellige typer af inspektion. Det er alt lige fra termisk inspektion af fjernvarmerør til inspektion af vindmøller. I USA og Australien har dronen også været brugt flittigt af landmænd igennem de sidste par år. Nu er turen kommet til Danmark. 

21.02.2021

Gennem de sidste par år er begrebet præcisionslandbrug blevet flittigt brugt i de danske medier og på en række danske landbrugsmesser. Men hvilken betydning har præcisionslandbrug for den enkelte landmand, for landbruget og for miljøet. Kort fortalt så har præcisionslandbrug rigtig meget at gøre med data, data om afgrødernes placering samt deres tilstand. Udover data så har det også rigtig meget at gøre med den maskinpark, der bliver brugt ifm. det enkelte landbrug. Uden teknologi der kan omsætte data til teknologisk håndtering af afgrøderne, ingen præcisionslandbrug.

01.02.2021

NASA og vejrsatellitter Historien om NDVI og NDRE starter langt væk fra selve marken og afgrøderne. Tilbage i 1960 begyndte NASA at opsende satellitter med simple kameraer og radiometre, som skulle overvåge jordens atmosfære og overflade. Informationerne fra disse satellitter skulle bruges til at udvikle metoder til mere præcise vejrudsigter.  I 1972 blev de første satellitter med multispectral kameraer sendt op med et nyt formål, man var nu interesseret i at aflæse vegetation på jordens overflade, blandt andet for at se variationerne mellem vinter, forår, sommer og efterår ift. breddegraderne. Man var interesseret i en metode, hvorigennem man kunne kende forskel på vegetation og andre jordbundsforhold, som jord eller klipper ud fra refleksion af sollys.