Ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut og SEGES i 2019, bekræfter, at der er god fornuft i at bruge data fra droner og satelitter i præcisionslandbruget.
Der har gennem de sidste år været en række udenlandske undersøgelser, som alle har peget i retning af at brug af data fra droner og satelitter er rigtig god fornuft, både når det gælder øget indtjening og mindre belastning af miljøet i landbruget.
Landsforsøg i 2019 viser forbedring på 79%
Dette er nu bekræftet af et samarbejde mellem Teknologisk Institut og SEGES i et forsøg, som blev afviklet i 2019. I forsøget har man overordnet undersøgt betydningen af opløsningen af data leveret fra droner og satellitter og sammenholdt dette med de forskellige gradueringsmuligheder, der findes på sprøjteudstyret.
Forsøget viser, at der er en større gevinst, selv med sprøjteudstyr, hvor man ikke har mulighed for at graduere langs sprøjtebommen, dvs. hvor man kun kan sprøjte ens over hele bommen. Undersøgelsen indeholder et forsøg med en 24 meters bom, der kun kan sprøjte ens over hele bommen. I dette eksempel ses en forbedring på 44% med data leveret fra drone til sprøjteudstyr. Bruger man data fra satellitter, så er forbedringen nede på 35%.
Hvis man i stedet har en sprøjtebom, der kan graduere helt ned 0,5 x 0,5 meter, så vil optimeringen blive endnu bedre, her viser dronedata f.eks. en forbedring på op til 79,1%, hvorimod satellitdata viser en forbedring på 36,4%.
Dronekort markant bedre end satellitkort
Man har også undersøgt, hvilken betydning kørespor har for beregningen af biomassen i celler af 10 x 10 meter. Her har forsøget vist, at hvis man fratrækker kørespor, kan man i disse områder forbedre nøjagtigheden af biomasseanalysen med op til 30%.
Udfordringen er her, at det stort set er umuligt at fjerne kørespor, når man bruger data fra satellitter grundet den lavere opløsning. Her viser dronens høje opløsningen en klar fordel, når man netop kan pille kørespor ud af tildelingskortet.
Forsøget har også belyst økonomien, når man bruger data fra droner og satellitter. Tallene i undersøgelsen viser en øget indtjening på helt op til 366 kr. pr. hektar, hvis man vælger at bruge data fra droner og har en sprøjtebom med en graduering på 0,5 x 0,5 meter. Bruger man i dette eksempel en sprøjtebom, som kun kan sprøjte ens over hele sprøjtebommen sammen med data fra dronen, så er den forbedrede indtjening på 202 kr. pr. hektar.
De forskellige detaljer af undersøgelsen kan læses i artiklen her: landbrugsinfo.dk
Skrevet af Per Valentin Lund – Dansk planteinspektion.
