Ved at anvende ukrudtskort fra droner, kan der spares op til 80% planteværn. Men usikkerheder sætter ofte en stopper for at komme i gang med spotsprøjtning.
Ukrudtskort kan være en effektiv metode til at bekæmpe uønsket vækst i afgrøder. Ved at bruge dronebilleder og andre avancerede teknologier kan man identificere områder med ukrudt og tildele planteværn præcist dér, hvor det er nødvendigt. Dette kan betyde store besparelser på planteværn og samtidig mindske miljøpåvirkningen.
I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan man kommer godt i gang med ukrudtskort, og hvad man skal være opmærksom på.
Teknologien bag
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvordan ukrudtskort fungerer. Med dronebilleder og efterfølgende analyse identificeres områder med ukrudt, som herefter laves om til et såkaldt ukrudtskort til spotsprøjtning. Kortet viser præcist, hvor der er behov for planteværn på en meget præcis og effektiv måde, så der kan opnås besparelser på planteværn på helt op til 80%.
Når man bruger ukrudtskort, er det kun droner som kan lave kort med en tilstrækkelig høj opløsning. Opløsningen på kort, når der flyves med drone, er helt nede på 1,3 cm/pixel, modsat satellit, hvor opløsningen typisk ligger på 10x10m eller 30x30m pr. pixel. Når der flyves med fly, ligger opløsningen midt imellem.
Egnet sprøjte og terminal
De fleste typer sprøjer der findes på marked i dag kan bruges til spotsprøjtning, det eneste der kræves er at sprøjterne er ISOBUS kompatible. Er de ikke det, kan de som oftest nemt opgraderes så de får nyt liv og bliver klar til de nye opgaver.
En anden ting at være opmærksom på, er selve terminalen til sprøjten, der skal kunne håndtere styring af spotsprøjtning. Terminalen må ikke være for gammel da spotsprøjtningskort kan være lidt tunge at processere.
Der findes flere forskellige typer af sprøjter, der er egnet til gradueret tildeling og spotsprøjtning, og du bør vælge en, der passer til dine behov. Læs mere om muligheder i artiklen Kort af alle typer til alle sprøjter.
Kom godt i gang
Når man skal bestille ukrudtskort, er det vigtigt at have styr på hvilket format ukrudtskort, der passer til sprøjte og terminal. Derudover skal man have konfigureret terminal og sprøjte korrekt, og bl.a. forstå om sprøjten er delt op i sektioner langs bommen, om bommen har enkeltdyse-styring, eller ingen opdeling osv.
For at komme godt og nemt i gang, tilbyder Dansk Planteinspektion derfor en opstartspakke. Pakken inkluderer assistance til at konfigurere og finde det rette format til ukrudtskort, der passer til din sprøjte og terminal. Herpå skal du bare ringe og bestille droneflyvning og tilhørende ukrudtskort, som Dansk Planteinspektion selvfølgelig også kan hjælpe dig med.