Dansk Planteinspektion har med 15 dronepiloter og en struktureret plug-and-play service travlt med at hjælpe danske planteavlere til at nedsætte pesticidforbruget.
Siden drone-virksomheden Dansk Planteinspektion i april gik i luften med et landsdækkende netværk af droneoperatører, har der været travlt. Både når korpset på 15 piloter er ude og overflyve marker fra Skagen til Bornholm, og på kontrolcentret i Randers, hvor dataene opsamles og behandles, så danske planteavlere indenfor 48 timer kan have uploadet ukrudtskort og tildelingskort i sprøjten eller traktorens terminal.
I 2023 har der næsten udelukkende været efterspørgsel på ukrudtskort, for tørken i forsommeren har ifølge Per Valentin Lund, direktør i Dansk Planteinspektion, næsten gjort brugen af tildelingskort til vækstregulering overflødig.
-Lige nu oplever vi stor efterspørgsel på ukrudtskort, og siden april har vi fløjet på mere end 700 hektar, og vi forventer at vi skal flyve på 3-400 hektar yderligere, lyder det fra Per Valentin Lund, som oplever en markant øget interesse fra landmænd, som er klar til at afgive bestilling på drone-genererede kort, eller som vil vide, hvad der skal til, for at komme i gang.
Opgradering af udstyr
Selvom mantraet i flere år har lydt, at maskineri og traktorer til præcisionslandbrug med brug af blandt andet dronedata var klar til brug, så har det været hos Dansk Planteinspektion været erfaringen, at data og terminaler langt fra altid har været gearet til hinanden.
Hos Dansk Planteinspektion tilbyder man derfor kunderne en plug-and-play løsning, hvor ordren først er gennemført, når dronekortet er operationelt i terminalen, og her pointerer direktøren, at der kræves en terminal og en sprøjte der er isobus-kompatibel, og alderen på udstyret spiller også en rolle, for gamle terminaler kan ikke nødvendigvis løfte de nye kort.
-Vi får løbende flere og flere terminaler til at fungere, så planteavlerne kan få fuld valuta for deres drone-data, og senest er vi lykkedes med at få Fendts terminaler med, forklarer Per Valentin Lund og uddyber, at der i nogle tilfælde skal nørdes med udstyret, men hidtil har man hos Dansk Planteinspektion formået at få data og terminaler til at arbejde sammen.
Det første, nye potentielle kunder spørger ind til, er da også hvad der kræves for at komme i gang med brugen af dronedata, og helt specifikt hvad for noget udstyr, der er behov for. Og ifølge Per Valentin Lund er det en udbredt misforståelse, at det er meget dyrt at komme i gang med ukrudtskort eller tildelingskort.
-Som oftest kan man bare opgradere sin terminal, eller sin sprøjte, så den er Isobus-kompatibel. Det betyder altså, at selv en gammel Hardi fra 2006 kan bruges til at arbejde efter ukrudtskort, forklarer Per Valentin Lund som i sin forretning gerne hjælper med at flytte kort fra computer til usb-stik og også hjælper med at loade det i terminalen.
Dyse- eller sektionsopdeling?
De forskellige sprøjtefabrikater tilbyder forskellige løsninger til en præcis og nøjagtig tildeling af planteværnsmidler. Men ifølge Per Valentin Lund er det på det nuværende stadie ikke afgørende, hvilken type sprøjte man benytter til eksempelvis behandling af tidsler.
-Det vi kan se, er, at det ikke giver en stor forskel om du er på enkeltdyseniveau eller på sektionsniveau. Man skal tænke på, at som oftest vil vi gerne have en tre gange tre meter bufferzone omkring ukrudtet. Og selv om der køres med sektionsopdeling på fem meter, har man på forsøgsmarker opnået besparelser på pesticider på langt over 95 procent, siger Per Valentin Lund og fortsætter:
-Man skal ikke nødvendigvis ned på centimeter niveau for at opnå stor effekt med ukrudtskort bygget på baggrund af dronedata – så det er bare med at komme i gang.
Stor kapacitet
Med 15 droneoperatører i arbejde og en samlet kapacitet på markoverflyvninger på 3500 hektar i døgnet skal arbejdsgangene i Dansk Planteinspektion styres stramt, så det sikres, at landmændenes data bliver behandlet ensrettet og korrekt, og så er det vigtigt, at kunderne kan få en drone i luften, når behovet er der.
-Før kunne vi godt have venteliste, men det problem har vi ikke længere. Vi har i forsommeren haft en opgave, hvor Dansk Planteinspektion skulle overflyve 250 hektar for at levere et ukrudtskort, og her satte vi to piloter på for at løse opgaven hurtigt, siger Per Valentin Lund.
De reducerede kemi-udgifter ved at lave ukrudtskort er til at føle på, og Randers-virksomheden har oplevet eksempler, hvor landmænd på 50 hektar efter en droneoverflyvning har sparet 5-10.000 kroner på reducerede kemikalie-udgifter – og så ser det samtidig rigtig godt ud i sprøjtejournalen. En ekstra bonus er, at ukrudtskort til eksempelvis tidsler kan bruges i to år i streg, hvilket giver et endnu bedre regnestykke, og prisen ligger fast før dronen sendes til vejrs.
Fast pris
Hos Dansk Planteinspektion tilbyder man kunderne en flatrate-afregning med en tydelig pris pr. hektar, så landmanden ved, hvad han kan regne med, og det selvom to opgaver sjældent er ens.
-Vi tilpasser vores software til opgaven, og vi forstår, hvordan vi skal bruge forskellige typer software til forskellige typer ukrudt. Det er ikke en one-size fits all, siger Per Valentin Lund.
For at blive endnu bedre til at understøtte de danske planteavlere i brugen af dronedata er Dansk Planteinspektion i fuld gang med at udvikle en portal, hvor landmanden 24 timer i døgnet, 365 dage om året kan bestille droneoverflyvninger og efterfølgende hente sine kort.
-Vi har fokus på, hvornår landmanden har tid til at bestille og hente kort. Det er for at forbedre vores service, så det altid sker ud fra landmandens behov, slutter Per Valentin Lund som regner med at drone-forretningen får stadig mere at lave i takt med, at flere og flere landmænd erkender, at brugen af drone-kort skal være en del af driften i den professionelle danske planteavl.
