Kartoffelavl – udvikling af nye dronekort

I løbet af 2022 har Dansk Planteinspektion i samarbejde med en nordjysk kartoffelmelsfabrik og en række kartoffelavlere undersøgt, hvorvidt det var muligt at udvikle dronekort til brug inden for kartoffelavl. Undersøgelserne har vist, at der sammenlignet med korn er en række forskelle, som man er nødt til at tage højde for, når der skal udvikles nye kort.

Nedvisningskort

Normalt nedvisnes kartoffelmarker op til 3 gange, inden der kan høstes. Typisk vil der efter første nedvisning stå en række kartoffelplanter tilbage, som stadig er grønne. Det er normal praksis at give hele kartoffelmarken en omgang nedvisning mere for at afhjælpe denne udfordring, og som oftest vil det være nødvendigt at give op til 3 gange, før man er i mål med hele marken. Typisk vil behandlingen være ensartet over hele marken og man vil her ikke graduere tildelingen.

Nedvisningsmidler på dispensation

Da der er begrænsning på nogle af midlerne til nedvisning og da de samtidig kun må bruges på dispensation, så har vi undersøgt, hvorvidt det er muligt at lave nedvisningskort, som kan bruges til 2. og 3. behandling.

Ideen er, at landmanden laver første nedvisning som under normale forhold, herefter laves der en droneoverflyvning og der laves kort, der identificerer grønne kartoffelplanter. Dette kort konverteres til et tildelingskort med zoner af 2×2 meter eller 3×3 meter, afhængigt af sprøjtens konfiguration. Kortet vil herefter kunne bruges til at tildele nedvisningsmiddel præcist der, hvor behovet er og i rette mængde. Vores test i år har vist, at landmanden vil kunne spare mellem 60-80% af nedvisningsmiddel ved anden og tredje nedvisning, afhængigt af hvor godt den første nedvisning lykkes.

Nedvisningskortet kan laves i 2 versioner: Et høj-præcisionskort og et ikke-RTK kort, som begge kan bruges af sprøjtesetups med og uden RTK. Et eksempel på et nedvisningskort kan ses øverst til højre i denne artikel.

Kvælstofkort – Kvælstof i rette mængde, hverken for meget eller for lidt

Kvælstof er en af de parametre, der kan gøre en stor forskel kartoffelproduktionen, hvis man rammer rigtigt ift. stivelsesprocenten. Jo højere stivelsesprocent, jo bedre afregning. Som ved andre afgrøder giver man en indledende tildeling af kvælstof i starten af sæsonen. Herefter tager man saftprøver for at afgøre om afgrøden mangler kvælstof i løbet af sæsonen. Såfremt saftprøverne viser mangel på kvælstof, får hele afgrøden en ensartet tildeling af kvælstof.

Indledende kvælstoftildeling

I forbindelse med sædskifte fra korn til kartofler er det blevet afprøvet om et NDVI kort fra året før, kunne bruges som indikator for, hvordan den første kvælstof skulle tildeles. Forsøget har vist, at det kan det reelt godt, det kræver blot, at man i sin planlægning skal sikre, at der bliver lavet et kort året før det skal bruges.

Fotosyntese og saftprøver

Vi har ligeledes undersøgt, om der er en sammenhæng mellem fotosyntesekort og saftprøver, men har endnu ikke fundet en tydelig sammenhæng. Vi har i denne sæson samlet en masse data, som der skal arbejdes videre med. Vi skal derudover have lavet yderligere undersøgelser for at se, om det er muligt at udvikle et kort, der kan hjælpe med at identificere kvælstofbehov. Vores håb er, at vi enten kan lave et kort, kartoffelavleren kan bruge, når der skal tages saftprøver, eller endnu bedre kunne lave et kort, der kan identificere, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at indsamle saftprøver. Vi forventer at arbejde videre med dette i 2023-2024.