Hvordan løser man det i landbruget.
En af forudsætningerne for den store fødevareproduktion i Danmark er tilføjelsen af ekstra kvælstof i afgrøder. Landmandens ønske er i den forbindelse at tilføje akkurat så meget kvælstof, så han kan høste et højt udbytte af en god kvalitet. Udfordringen er at for meget kvælstof lagt forkert resulterer i udvaskning, som går ud over vandmiljøet.
Indkøb af handelsgødning er samtidigt en stor omkostning for den enkelte landmand, typisk udgør disse omkostninger 10-20% af bruttoindtægten på korn.
Derfor er landmanden meget interesseret i at forbedre kvælstofudnyttelsen og minimere tab igennem udvaskning. Udvaskningen fra landbruget er blevet stærkt reduceret siden 1980 og frem til i dag, dette er først og fremmest sket ved at udbringe husdyrsgødning om foråret i stedet for som tidligere om efteråret. Derudover har et øget areal af efterafgrøder, vintersæd og plantedække hjulpet med til at optage overskydende kvælstof.
Præcisionslandbrug
Landmanden har mulighed for minimere udvaskning yderligere ved at fokusere på præcisionslandbrug. Fordelen ved denne løsning er at man tildeler kvælstof varieret ud fra en fotosynteseanalyse, modsat normal tildeling hvor tildeling af f.eks. kvælstof sker ensartet over hele marken. Fotosynteseanalysen viser et øjebliksbillede af afgrøden i en opløsning ned til 2×2 cm, hvor man direkte kan se, hvor afgrøden har det godt eller mindre godt.
Tildelingskort – gradueret tildeling i afgrøde
Denne analyse kan konverteres til et tildelingskort, som kan indlæses direkte i terminalen, der styrer sprøjten. Tildelingskortet er opbygget i zoner, hvor landmanden kan vælge forskellige tildelinger. Det betyder, at kvælstof eller planteværn bliver lagt præcist dér, og i den mængde, hvor det kan gøre en forskel. Et eks. på et tildelingskort er vist øverst i denne blog. Landmanden kan med andre ord vælge at flytte noget af det kvælstof, der skulle have været tildelt til den del af marken, som har en god fotosyntese, til den del af marken som har en mindre god fotosyntese. Denne tildeling kaldes “Robin hood” tildeling.
Modsat gælder det ift. svampemiddel, her er det en fordel at placere mest muligt at planteværnet der, hvor man har den bedste fotosyntese. Med andre ord så flytter man noget af svampemidlet fra området med mindre god fotosyntese til områder med en bedre. Denne tildeling kaldes en “omvendt Robin hood” tildeling.
Høstudbyttet øget med 400kr / ha
For begge typer tildeling gælder princippet, at man laver præcis tildeling af kvælstof og planteværn set ud fra måling af fotosyntesen og kun leverer den mængde, der er brug for, præcist der hvor behovet er. Dette er optimalt både for landmanden, da denne type tildeling kan øge høstudbyttet med op til 400 kr./ha, og for vandmiljøet, da vi her minimerer udvaskning. Landmanden vil derudover kunne opnå besparelser på op til 35-50% af mængden af planteværn, som forsøg udført at teknologisk institut har vist.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri beretter tilbage i 2018 i en rapport udgivet af Københavns Universitet, at forventningen til tildelingskort bygget på data fra droner eller satelitter er store. Rapporten beskriver, at landbruget vil kunne hæve sin bundlinje med op til 1,2 milliarder kr. om året.
Dansk Planteinspektion har ligeledes skrevet en række blogs, som beskriver fordelene ved præcisionslandbrug:
Forsøg bekræfter at droner er god fornuft i præcisionslandbruget
Skrevet af Per Valentin Lund – Dansk planteinspektion.
