Placering af kvælstof og planteværn præcist der hvor det gør en forskel – det er sund fornuft
Præcisionssprøjtning lavet pba. tildelingskort bygget ud fra drone- eller satellitdata, er den gode historie. Det er den gode historie, fordi man kan øge landmandens høstudbytte og indtjening på mindre arealer, samtidigt med at det giver en mindre belastning af miljøet. Alt i alt en win-win situation.
Den helt store forskel på præcisionssprøjtning kontra konventionelt landbrug er måden, hvorpå tildeling af kvælstof og planværn udføres på. I konventionelt landbrug tildeler man kvælstof og planteværn ensartet ud over hele afgrøden, uanset hvordan afgrøden har det i forskellige områder af marken. Denne metode kræver ingen GPS eller nogen form for tildelingskort. Man tildeler typisk her op til maks. grænsen af kvælstof eller planteværn ift. hvad den enkelte afgrøde må få ifølge lovgivningen.
Ved præcisionssprøjtning har man en helt anden tilgang. Her laver man først en fotosynteseanalyse, som viser tilstanden rundt i afgrøden. Fotosynteseanalyser laves vha. en droneoverflyvning eller fra data fra en satellit. Fotosynteseanalysen konverterer man efterfølgende til et tildelingskort med forskellige zoner, hvor man kan variere mængden/tildelingen af enten kvælstof eller planteværn. Tildelingskortet bliver efterfølgende indlæst i terminalen, der styrer sprøjten. Når landmanden herefter sprøjter sin mark, sker det efter forskrifterne i tildelingskortet helt automatisk. Med denne tilgang tildeles planteværn og kvælstof præcist i rette mængde, der hvor det kan gøre en forskel.
Teknologisk Institut udfører en række forskellige markforsøg ift. præcisionslandbrug og det er der kommet en mindre film ud af, som du kan se her:
