Kvælstofpriserne stiger eksplosivt

26. oktober 2021
Dansk Planteinspektion

Droner og tildelingskort – Landmandens redning

Normalt har prisen på kvælstof ligget på ca. 5 kr./kg N, men nu har den øgede efterspørgsel presset priserne helt op til 14-18 kr./kg N. Den voldsomme prisudvikling har ifølge landbrugsavisen.dk resulteret i, at flere forhandlere på nuværende tidspunkt har suspenderet priserne og helt har lukket for handlen med gødning.

Læs her om årsagerne til at kvælstofpriserne stiger og hvordan tildelingskort kan være landmandens redning

Den perfekte storm og tildelingskort

Denne ekstraordinære udvikling skyldes flere samtidige problemer i den store verden, som tilsammen har skabt fænomenet “den perfekte storm“.

Tildelingskort bygget på dronedata kan være landmandens redning, da denne løsning sikrer at dyrt indkøbt kvælstof bliver udlagt i afgrøden præcist der hvor det kan gøre en forskel. Opstår der også mangel på kvælstof, er det blot endnu vigtigtere at få placeret den begrænsede mængde kvælstof korrekt i afgrøden.

Kinas kulbaserede Urea-produktion

De seneste 2 år har Kina, ifølge VKST.dk, produceret for meget Urea, hvilket har resulteret i en stor eksport til blandt andet det europæiske marked. Denne eksport har været med til at presse priserne ned på andre typer kvælstof-gødninger i hele Europa. I Danmark har vi set priser helt ned til 5 kr./kg på KAS- og NS-gødninger.

Men grundet Kinas grønne omstilling, har Kina nu helt lukket ned for produktionen af den kulbaserede Urea og samtidig begyndt at importere Urea, hvilket har vendt markedet 180 grader. Denne 180 graders drejning har blandt andet medvirket til de øgede priser og mangel på kvælstof i Europa.

Natursgaspriserne stiger

Naturgaspriserne er en anden af de faktorer, der er med til at bestemme priserne på N-baseret kvælstof i Europa. Når naturgaspriserne stiger med en faktor 4-5, stiger kvælstofprisen også, og kvælstoffabrikkerne stopper med at producere kvælstof i en periode, fordi de er bange for at de ikke kan sælge den producerede kvælstof til den høje pris.

Denne nedlukning betyder, at markedet kommer til at mangle kvælstof – en mangel man ikke kan nå at indhente, selv hvis produktionen blev startet op igen. Denne mangel resulterer igen i øgede kvælstofpriser.

Stigende efterspørgsel på østeuropæisk gødning

De østeuropæiske gødningsproducenter er normalt de billigste på det danske marked. Men grundet øget landbrugsproduktion i Østeuropa har de oplevet en øget efterspørgsel fra de lokale markeder, hvilket har presset priserne op både lokalt og i resten af Europa.

Priser på helt op til 14-18 kr./kg N

De 3 faktorer, Kinas Urea-produktion, stigende naturgaspriser og en øget lokal efterspørgsel på østeuropæisk kvælstof, har tilsammen været med til skabe den kraftige prisudvikling og en generel manglen på kvælstof i Europa og resten af verden.

Normalt har man kunnet handle kvælstof til omkring 5 kr./kg N, men nu er priserne presset helt op til 14-18 kr./kg N. En prisudvikling, som har fået flere forhandlere til at suspendere priserne på kvælstof og helt har lukket handlen af kvælstof. Prisudviklingen er et typisk eksempel på den perfekte storm, hvor flere uafhængige faktorer er med til at forværre en uheldig situation dramatisk.

Lys for enden af tunnelen – en løsning er tildelingskort bygget på dronedata

Selv om det er svært at spå om fremtiden, siger de fleste økonomiske rådgivere, at vi skal forvente høje priser minimum 1-2 år endnu. De høje priser vil betyde, at landmænd med stor sandsynlighed vil købe mindre kvælstof, hvilket vil kunne påvirke høstudbyttet væsentligt.

En løsning på dette problem er tildelingskort bygget på dronedata. Med et sådant tildelingskort vil man kunne omfordele den dyrt indkøbte kvælstof, så den bliver lagt der, hvor der er behov for det. Ud over at kunne sikre at kvælstof bliver lagt præcist der hvor det kan gøre en forskel, hjælper denne tilgang også til et øget høstudbytte. Med andre ord vil man med en mindre mængde kvælstof med stor sandsynlighed kunne minimere sit høsttab, når man bruger tildelingskort bygget på dronedata.

Du kan læse mere om tildelingskort her: Gå ikke glip af en merindtjening – lav tildelingskort pba. dronedata 

Skrevet af – Dansk Planteinspektion.

Stigende interesse for drone-ukrudtskort

Stigende interesse for drone-ukrudtskort

Dansk Planteinspektion har med 15 dronepiloter og en struktureret plug-and-play service travlt med at hjælpe danske planteavlere til at nedsætte pesticidforbruget. Siden drone-virksomheden Dansk Planteinspektion i april gik i luften med et landsdækkende netværk af...

Kom godt i gang med ukrudtskort til præcis og effektiv sprøjtning

Kom godt i gang med ukrudtskort til præcis og effektiv sprøjtning

Ved at anvende ukrudtskort fra droner, kan der spares op til 80% planteværn. Men usikkerheder sætter ofte en stopper for at komme i gang med spotsprøjtning. Ukrudtskort kan være en effektiv metode til at bekæmpe uønsket vækst i afgrøder. Ved at bruge dronebilleder og...

Dansk Planteinspektion sender droner op over hele Danmark

Dansk Planteinspektion sender droner op over hele Danmark

Med 15 lokalkendte dronepiloter fordelt over hele landet kan Dansk Planteinspektion i 2023 levere tildelingskort, ukrudtskort og udsædskort fra Skagen til Bornholm. Randers virksomheden Dansk Planteinspektion leverer fra foråret 2023 plug-and-play tildelingskort og...

Billede af en DJI Matrice M210 RTK drone som er en af Dansk planteinspektions droner der bliver brugt.

BLIV OPDATERET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på det nyeste inden for planteinspektion.

Tak fordi du tilmeldte dig vores nyhedsbrev!