fbpx

Tildelingskort og sektionsopdelt bom

Hvad skal man være opmærksom på, når man tager hul på præcisionslandbruget.

Som beskrevet i tidligere blogs er præcisionslandbrug en måde at optimere høstudbyttet, hvor man samtidig kan finde besparelser på planteværn eller kvælstof.

Men inden vi kan komme igang med præcisionslandbrug, er der 3 begreber, vi lige er nødt til at have styr på, nemlig tildelingskort, terminal og sektionsopdelt sprøjtebom.

Alle 3 begrebet vil blive gennemgået i denne blog.

Tildelingskort

Tildelingskortet er omdrejningspunktet, hvis man skal have noget ud af præcisionslandbruget, dette kort giver nemlig mulighed for den varierede tildeling i afgrøden. Tildelingskortet er typisk lavet pba. en fotosynteseanalyse, der er bygget ud fra drone- eller satellitdata. Fotosynteseanalyse er kort fortalt en analyse af tilbagestrålingen af lys fra afgrøden. Det kan du læse mere om i denne blog: NDVI og NDRE analyse.

Et eksempel på et NDVI kort kan ses herunder.

Selve NDVI analysen (fotosynteseanalysen) er et øjebliksbillede, der viser hvordan din afgrøde har det, uanset hvordan afgrøden er blevet behandlet med kvælstof og planteværn i løbet af vækstsæsonen. NDVI index går fra -1 som det laveste til 1 som det højeste.

Denne analyse skal vi konvertere til et zonekort, hvor vi grupperer de forskellige NDVI værdier. I vores eksempel har vi valgt at lave 4 zoner med følgende værdier:

  • -1 - 0,28
  • 0,29 - 0,31
  • 0,32 - 0,34
  • 0,43 - 1

I de respektive zoner skal vi nu beslutte, hvilke mængder af tildeling vi skal have. Værdierne afhænger af om det er kvælstof eller planteværn, vi skal udlægge. Hvis det er kvælstof, så vil vi gerne flytte kvælstof fra områder, hvor der i forvejen er en god fotosyntese til områder hvor der er en mindre god fotosyntese. Hvis det er svampemiddel er det lige omvendt, her vil vi gerne have placeret mere svampemiddel, hvor afgrøden står tæt. I vores eksempel har vi valgt, at det skal være kvælstof. Hver zone skal varieres med 25 enheder, som kan være kg. eller liter pr. ha, afhængigt af type af terminal og sprøjten. I laveste zone starter vi ud med 150 l/ha og i højeste slutter vi af med 75 l/ha.

Efter vi har indsat disse værdier ser vores tildelingskort ud som vist herunder:

Herefter skal vi have eksporteret kortet til en shape-fil, som er et format som terminalen forstår. Kortet skal flyttes til et USB-stik, som kan indsættes i terminalen, som herefter indlæser kortet.

 

Terminal

Terminalen som styrer sprøjten findes i mange forskellige konfigurationer og mærker. Fælles for dem alle er, at vi skal vide hvilken type af shape-fil, som den pågældende terminal skal bruge. Det viser sig nemlig, at shape-filen kan leveres i 3-4 forskellige formater. Eksporterer man shape-filen i et forkert format til den pågældende terminal, vil terminalen ikke indlæse filen og man kan ikke komme igang med den varierede tildeling. Her er det Dansk Planteinspektion kan hjælpe. Med vores opstartspakke, sikrer vi, at vi får styr på alt, hvad der skal til for at kunne starte op ift. præcisionslandbruget. Efter vi har fået styr på tildelingskortet og har fået det indlæst, så er vi klar til at komme i gang. Vi skal blot lige have styr på den sidste detalje: Sprøjtebommen.

 

Sprøjtebommen

Sprøjtebommen findes ligeledes i forskellige konfigurationer. Groft vælger vi i denne blog at opdele i sektionsopdelt og ikke-sektionsopdelt bom. Den sektionsopdelte bom kan udføre varieret tildeling på tværs af bommen. Hver sektion kan styres seperat fra terminalen, hvilket betyder at en sektion kan tildele 150 l/ha samtidig med at nabosektionen kan tildele 75 l/ha. De forskellige sektioner fås også i forskellige konfigurationer, nogen i 0,5 meter, andre i 2 eller 3 meter. Jo mindre afstand der er mellem hver sektion, jo bedre kan vi udnytte tildelingskortet og jo større vil det forbedrede høstudbytte blive. 

Den ikke-sektionsopdelte bom kan ikke variere på tværs af bommen, men kan kun variere i køreretningen. Men selv her er det stadig en god idé at bruge tildelingskort. Det forbedrede høstudbytte falder fra ca. 370 kr./ha (sektionsopdelt bom) til ca. 200 kr./ha ved en ikke-sektionsopdelt bom, så der er stadig en god økonomi i denne løsning også. Derudover skal vi stadig være opmærksomme på, at vi desuden vil opnå besparelser på planteværn eller kvælstof, som er godt for landmandens pung og miljøet.

Herefter er det bare med at komme igang. Husk at få lavet jeres fotosynteseanalyse så tæt på det tidspunkt, hvor I skal sprøjte i marken. Jo tættere på sprøjtetidspunktet, jo mere nøjagtigt vil jeres tildelinger blive.

 

Skrevet af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Dansk planteinspektion.  

 

20.07.2023

Dansk Planteinspektion har med 15 dronepiloter og en struktureret plug-and-play service travlt med at hjælpe danske planteavlere til at nedsætte pesticidforbruget. Siden drone-virksomheden Dansk Planteinspektion i april gik i luften med et landsdækkende netværk af droneoperatører, har der været travlt. Både når korpset på 15 piloter er ude og overflyve marker fra Skagen til Bornholm, og på kontrolcentret i Randers, hvor dataene opsamles og behandles, så danske planteavlere indenfor 48 timer kan have uploadet ukrudtskort og tildelingskort i sprøjten eller traktorens terminal. I 2023 har der næsten udelukkende været efterspørgsel på ukrudtskort, for tørken i forsommeren har ifølge Per Valentin Lund, direktør i Dansk Planteinspektion, næsten gjort brugen af tildelingskort til vækstregulering overflødig. -Lige nu oplever vi stor efterspørgsel på ukrudtskort, og siden april har vi fløjet på mere end 700 hektar, og vi forventer at vi skal flyve på 3-400 hektar yderligere, lyder det fra...

25.05.2023

Ved at anvende ukrudtskort fra droner, kan der spares op til 80% planteværn. Men usikkerheder sætter ofte en stopper for at komme i gang med spotsprøjtning.   Ukrudtskort kan være en effektiv metode til at bekæmpe uønsket vækst i afgrøder. Ved at bruge dronebilleder og andre avancerede teknologier kan man identificere områder med ukrudt og tildele planteværn præcist dér, hvor det er nødvendigt. Dette kan betyde store besparelser på planteværn og samtidig mindske miljøpåvirkningen.  I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan man kommer godt i gang med ukrudtskort, og hvad man skal være opmærksom på.   Teknologien bag Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvordan ukrudtskort fungerer. Med dronebilleder og efterfølgende analyse identificeres områder med ukrudt, som herefter laves om til et såkaldt ukrudtskort til spotsprøjtning. Kortet viser præcist, hvor der er behov for planteværn på en meget præcis og effektiv måde, så der kan opnås besparelser på planteværn på helt op...

27.04.2023

Med 15 lokalkendte dronepiloter fordelt over hele landet kan Dansk Planteinspektion i 2023 levere tildelingskort, ukrudtskort og udsædskort fra Skagen til Bornholm. Randers virksomheden Dansk Planteinspektion leverer fra foråret 2023 plug-and-play tildelingskort og ukrudtskort til professionelle planteavlere over hele landet. Der er lagt særlig vægt på brug af lokale og erfarne dronepiloter med kendskab til lokalområderne for at sikre den bedst mulige kvalitet og præcision i tildelings- og ukrudtskort. -Landmanden skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan det virker - han skal bare bestille drone-operatøren hos os, og så får han inden for maksimalt 48 timer et kort retur, som bare skal i terminalen, før markarbejdet kan sættes i gang, lyder det fra Per Valentin Lund.  Dansk Planteinspektion har inspiceret marker ved brug af droner siden 2018, og indtil nu har virksomheden leveret kort til brug for præcisionslandbrug på mere end 20.000 hektar marker, og erfaringen er, at...

13.04.2023

  Dansk Planteinspektion har i løbet af de seneste år udviklet konceptet "Plug and Play" til præcisionsjordbrug med det formål at gøre det så simpelt som muligt for planteavlerne at få adgang til nøjagtige tildelingskort og ukrudtskort over deres marker.  Dette koncept bygger på brugen af droner, som tager specielle billeder af markerne, der afbilleder markens tilstand. Efterfølgende analyseres og konverteres billederne til tildelingskort, som kan uploades direkte til sprøjte og terminal.   Garanti for fungerende tildelingskort eller pengene tilbage Konceptet er blevet meget populært blandt planteavlerne, da det tidligere ikke har været let at komme i gang med præcise tildelingskort.  Når en landmand ønsker at få lavet tildelingskort over en mark, kontakter de Dansk Planteinspektion, og en af vores mange lokale dronepiloter bliver sendt ud for at flyve over marken og tage billeder. Efterfølgende behandles dataene på kontoret, og en såkaldt shape-fil, der er tilpasset til...

24.03.2023

Med Dansk Planteinspektions store korps af erfarne dronepiloter modtager du hurtigt tildelingskort skræddersyet til dine behov Dansk Planteinspektion er din partner i at optimere planteværnet og minimere brugen af planteværn på markerne. Vi tilbyder plug-and-play løsninger, der sikrer, at tildelingskortene virker i din terminal og sprøjte, så du kan lægge planteværnet præcist dér, hvor det gør en forskel for både afgrøderne og miljøet. Med vores tildelingskort bygget på dronebilleder kan du spare op til 80% af planteværnet og minimere brugen af planteværn ved at bekæmpe præcist dér, hvor der er uønsket vækst. Vores tildelingskort fanger tidsler i korn og ukrudt i frøgræs, og med et nedvisningskort til kartofler behøver du kun at give anden og tredje behandling dér, hvor der er behov for det. Lynhurtig eksekverering Vi har et korps af 15 dronepiloter og en stor droneflåde fordelt over hele landet, der sikrer, at vi kan levere tildelingskort, hvor og hvornår det passer dig. Vores...

10.03.2023

Det er nu, der skal styr på om ukrudtskortene kan loades til sprøjtens terminal, hvis dronedata i 2023 skal medvirke til at optimere årets høst.  Hvis man har tidsler på 10-15 procent af en mark, så vil det typisk resultere i et høstudbyttetab på tre procent under høst, og kigger man på afgrødepriserne fra 2022, så betyder det på en mark på 50 hektar, at man med et ukrudtskort kan hente en besparelse på 18.000 kroner, når udgiften til at få lavet et drone-kort er trukket fra.  Skal du i gang med at drive præcisionslandbrug med brug af drone-data, så er det ifølge Per Valentin Lund fra Dansk Planteinspektion på høje tid at teste om de drone-baserede ukrudtskort kan loades i terminalen, så du slipper for frustrationerne når du kører i marken.   -Mange har modtaget kort fra en drone, men må selv slås med at få kortene til at virke, og så giver mange op. Det er her vi kommer ind i billedet. Vi får det til at virke, og uanset om det er en AG Leader, John Deere, Kverneland, Amatron,...

14.11.2022

Kartoffelavl - udvikling af nye dronekort I løbet af 2022 har Dansk Planteinspektion i samarbejde med en nordjysk kartoffelmelsfabrik og en række kartoffelavlere undersøgt, hvorvidt det var muligt at udvikle dronekort til brug inden for kartoffelavl. Undersøgelserne har vist, at der sammenlignet med korn er en række forskelle, som man er nødt til at tage højde for, når der skal udvikles nye kort. Nedvisningskort Normalt nedvisnes kartoffelmarker op til 3 gange, inden der kan høstes. Typisk vil der efter første nedvisning stå en række kartoffelplanter tilbage, som stadig er grønne. Det er normal praksis at give hele kartoffelmarken en omgang nedvisning mere for at afhjælpe denne udfordring, og som oftest vil det være nødvendigt at give op til 3 gange, før man er i mål med hele marken. Typisk vil behandlingen være ensartet over hele marken og man vil her ikke graduere tildelingen. Nedvisningsmidler på dispensation Da der er begrænsning på nogle af midlerne til nedvisning og da de...

29.09.2022

Er alle sprøjter egnet til brug af gradueret tildeling eller spotsprøjtning ? Er det kun nye sprøjter eller specifikke fabrikater, der kan bruges ift. gradueret tildeling eller spotsprøjtning, er et af de spørgsmål, vi ofte møder når vi taler med landmænd. Svaret er, at man som udgangspunkt kan bruge de fleste fabrikater, gamle som nye. Brugen af gradueret tildelingskort eller spotsprøjtningskort kræver følgende: Terminal og sprøjte er konfigureret sammen korrekt Forståelse for sprøjtens konfiguration: er sprøjten delt op i sektioner langs bom, har bommen enkeltdyse-styring eller ingen opdeling Forståelse for forskellen mellem satellit og dronekort, f.eks er det kun muligt at lave spotsprøjtningkort ved brugen af dronedata Forståelse for forskellen mellem RTK og gratis GPS navigation En leverandør, der har forståelse for at lave kort, der passer til landmandens setup Ældre sprøjte uden sektionsopdeling - denne type af sprøjte egner sig til gradueret tildeling i...

12.06.2022

Vi har tidligere beskrevet hvordan tildelingskort bygget på data fra droner, gør det muligt for landmanden at placere planteværn og kvælstof præcist dér, hvor det kan gøre en forskel. Læs eller genlæs evt. Forsøg med droner er god fornuft eller Gå ikke glip af merindtjening Men hvordan forholder det sig med spotsprøjtningskort? Er det muligt at lave ukrudtskort, så man kun behandler afgrøden der, hvor man har uønsket vækst af ukrudt? Og hvad er forskellen på et spotsprøjtningskort og et tildelingskort egentligt? Korttyper og sprøjtesetup For at tage det sidste spørgsmål først, så afhænger det af hvilket sprøjtesystem man har, dvs. sprøjten og terminalen. Nye systemer som Dammann 3500 kan vha. et simpelt tildelingskort med 2 zoner udføre spotsprøtning, så man i den ene zone laver en tildeling, mens man i den anden zone ingen tildeling har. Ældre systemer, som f.eks. en Hardi Commander med en Trimble terminal, kræver, at man laver et On/off applikationskort.  Så ja, det er muligt...

26.10.2021

Droner og tildelingskort - Landmandens redning Normalt har prisen på kvælstof ligget på ca. 5 kr./kg N, men nu har den øgede efterspørgsel presset priserne helt op til 14-18 kr./kg N. Den voldsomme prisudvikling har ifølge landbrugsavisen.dk resulteret i, at flere forhandlere på nuværende tidspunkt har suspenderet priserne og helt har lukket for handlen med gødning.  Læs her om årsagerne til at kvælstofpriserne stiger og hvordan tildelingskort kan være landmandens redning Den perfekte storm og tildelingskort Denne ekstraordinære udvikling skyldes flere samtidige problemer i den store verden, som tilsammen har skabt fænomenet "den perfekte storm". Tildelingskort bygget på dronedata kan være landmandens redning, da denne løsning sikrer at dyrt indkøbt kvælstof bliver udlagt i afgrøden præcist der hvor det kan gøre en forskel. Opstår der også mangel på kvælstof, er det blot endnu vigtigtere at få placeret den begrænsede mængde kvælstof korrekt i afgrøden.

21.09.2021

11-1 regel og tildelingskort spare landmanden for mange penge. Reglerne ifm. efterafgrøder, som er bestemt af Miljø- og Fødevareministeriet, forpligter landmanden til at udlægge 5% af sit samlede afgrødeareal til efterafgrøder for at opnå den grønne støtte. Beregninger fra SEGES viser, at det kan blive en dyr omgang for den enkelte landmand, hvis efterafgrøden er skyld i, at han er nødt til at ændre sædskifte. I en artikel fra Landbosyd fremgår det, at nye tal fra SEGES viser et beregnet tab på helt op til 3.500 kr. / ha på JB7. Vælger man at se stort på MFO kravet, mister man den grønne støtte, hvilket også vil have store økonomiske omkostninger for landmanden.

15.09.2021

Jordprøveanalyser inden for 2 min er nu muligt På det netop afholdte Maskintræf, der blev afviklet af Velas sammen med Bygholm Landbrugsskole i uge 36, havde Flarup Maskiner A/S et nyt produkt med til realtids jordprøveanalyse. Inden for 2 min. kan det give svar på jordanalyser, dvs. der er ikke længere behov for at sende jordprøverne til analyse på et laboratorie.  Produktet, som kommer fra det tyske firma Stenon, giver blandt andet mulighed for at måle næringsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium og magnesium, og det kan derudover også analysere forskellige former for jordbundsforhold. Systemet kan analysere for mængden af kulstof i jorden, det kan analyser jordtypen samt måle temperatur, jordfugtighed og jordens PH og resultatet får man mens man er i marken.

30.06.2021

Hvad skal man være opmærksom på, når man tager hul på præcisionslandbruget. Som beskrevet i tidligere blogs er præcisionslandbrug en måde at optimere høstudbyttet, hvor man samtidig kan finde besparelser på planteværn eller kvælstof. Men inden vi kan komme igang med præcisionslandbrug, er der 3 begreber, vi lige er nødt til at have styr på, nemlig tildelingskort, terminal og sektionsopdelt sprøjtebom. Alle 3 begrebet vil blive gennemgået i denne blog.

10.06.2021

Placering af kvælstof og planteværn præcist der hvor det gør en forskel - det er sund fornuft Præcisionssprøjtning lavet pba. tildelingskort bygget ud fra drone- eller satellitdata, er den gode historie. Det er den gode historie, fordi man kan øge landmandens høstudbytte og indtjening på mindre arealer, samtidigt med at det giver en mindre belastning af miljøet. Alt i alt en win-win situation. 

18.05.2021

Hvordan løser man det i landbruget. En af forudsætningerne for den store fødevareproduktion i Danmark er tilføjelsen af ekstra kvælstof i afgrøder. Landmandens ønske er i den forbindelse at tilføje akkurat så meget kvælstof, så han kan høste et højt udbytte af en god kvalitet. Udfordringen er at for meget kvælstof lagt forkert resulterer i udvaskning, som går ud over vandmiljøet. Indkøb af handelsgødning er samtidigt en stor omkostning for den enkelte landmand, typisk udgør disse omkostninger 10-20% af bruttoindtægten på korn.

16.04.2021

Vi har i tidligere artikler haft fokus på de forskellige fordele ved at bruge droner i landbruget. En af de seneste artikler beskriver forsøg i 2019 som Teknologisk Institut og SEGES har gennemført. I denne ser vi på økonomien ved brug af dronedata og fortæller hvordan indtjeningen kan øges op til 366 kr. pr. ha.  Men hvad betyder det i virkeligheden for høstudbyttet – og hvor stor er den indtjening som landmanden går glip af, hvis han ikke anvender data fra dronen til at lave tildelingskort? Det ser vi nærmere på i dette blogindlæg.  Forsøg viste øget høstudbytte på 3 hgk / ha Forsøget fra 2019 viste, at man ved brug af sprøjtebom med eller uden sektionsopdeling kan øge høstudbyttet med op til 3 hkg. pr. hektar, når der bruges data fra droner. Forsøget omhandlede gradueringen af planteværn.  

29.03.2021

Ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut og SEGES i 2019, bekræfter, at der er god fornuft i at bruge data fra droner og satelitter i præcisionslandbruget. Der har gennem de sidste år været en række udenlandske undersøgelser, som alle har peget i retning af at brug af data fra droner og satelitter er rigtig god fornuft, både når det gælder øget indtjening og mindre belastning af miljøet i landbruget. Landsforsøg i 2019 viser forbedring på 79% Dette er nu bekræftet af et samarbejde mellem Teknologisk Institut og SEGES i et forsøg, som blev afviklet i 2019. I forsøget har man overordnet undersøgt betydningen af opløsningen af data leveret fra droner og satellitter og sammenholdt dette med de forskellige gradueringsmuligheder, der findes på sprøjteudstyret.

08.03.2021

Dronen - et nyt og alsidigt værktøj Dronen har i en årrække været brugt til en række forskellige opgaver, der hvor den kunne gøre en forskel. I Danmark er den først og fremmest blevet brugt til foto. og videoproduktion. Men dette er ved at ændre sig, der er flere og flere operatører i Danmark, der bruger dronen til forskellige typer af inspektion. Det er alt lige fra termisk inspektion af fjernvarmerør til inspektion af vindmøller. I USA og Australien har dronen også været brugt flittigt af landmænd igennem de sidste par år. Nu er turen kommet til Danmark. 

21.02.2021

Gennem de sidste par år er begrebet præcisionslandbrug blevet flittigt brugt i de danske medier og på en række danske landbrugsmesser. Men hvilken betydning har præcisionslandbrug for den enkelte landmand, for landbruget og for miljøet. Kort fortalt så har præcisionslandbrug rigtig meget at gøre med data, data om afgrødernes placering samt deres tilstand. Udover data så har det også rigtig meget at gøre med den maskinpark, der bliver brugt ifm. det enkelte landbrug. Uden teknologi der kan omsætte data til teknologisk håndtering af afgrøderne, ingen præcisionslandbrug.

01.02.2021

NASA og vejrsatellitter Historien om NDVI og NDRE starter langt væk fra selve marken og afgrøderne. Tilbage i 1960 begyndte NASA at opsende satellitter med simple kameraer og radiometre, som skulle overvåge jordens atmosfære og overflade. Informationerne fra disse satellitter skulle bruges til at udvikle metoder til mere præcise vejrudsigter.  I 1972 blev de første satellitter med multispectral kameraer sendt op med et nyt formål, man var nu interesseret i at aflæse vegetation på jordens overflade, blandt andet for at se variationerne mellem vinter, forår, sommer og efterår ift. breddegraderne. Man var interesseret i en metode, hvorigennem man kunne kende forskel på vegetation og andre jordbundsforhold, som jord eller klipper ud fra refleksion af sollys.