En sprøjtebom kan enten være sektionsopdelt eller ikke-sektionsopdelt. Den sektionsopdelte bom kan graduere på tværs af bommen og er typisk opdelt i sektioner af enten 1/2, 1, 2 eller 3 meter. F.eks. kan en sektion tildele 100 liter/ha, mens nabosektionen samtidigt tildeler 150 liter/ha. Måden, dette styres på, er via et tildelingskort, hvor marken er opdelt i zoner med forskellige tildelinger. Jo kortere hver sektion er på sprøjtebommen er, jo mere nøjagtigt kan man tildele kvælstof og planteværn i afgrøden. Den ikke-sektionsopdelt bom kan ikke graduere på tværs af bom, her har man kun mulighed for at graduere langs hele bommen i køreretningen. 

Når en sprøjte skal kobles til traktoren, sker dette via et kabel som forbindes til traktorens sprøjteterminal. For at sikre størst fleksibilitet er der udviklet et bestemt kabel, der taler et ensartet sprog, som kan forstås af de fleste sprøjteterminaler. Dette kaldes en ISOBUS. De fleste sprøjter og terminaler kan derfor i dag kobles sammen på kryds og tværs af de forskellige producenter af terminal og sprøjter. Man kan læser mere om dette system på denne link: Hvad er en ISOBUS

Præcisionslandbruget bygger på, at man ud fra forskellige datakilder tildeler præcist den mængde næringstoffer eller planteværn, som der er brug for i afgrøden. Med andre ord så tildeler man næringstoffer og planteværn præcist der, hvor det kan gøre en forskel. Med den rette mængde og den præcise placering mindskes udsivning og overforbrug. Denne form for landbrug kan øge høstudbyttet med 4-10% udover at give besparelser på op til 35-50% på brugen af næringstoffer og planteværn.

For at kunne lave de præcise tildelinger kræver det, at man får foretaget NDVI analyser af sine afgrøder, som efterfølgende konverteres til tildelingskort. Tildelingskortet bruges efterfølgende til at styre den graduerede tildeling i afgrøden.

En af de store forskelle er opløsningen, hvor dronekort er op til 40.000 gange mere nøjagtige end satellitkort. Derudover kan dronebaserede kort også laves, når det er skyet, hvilket ikke er muligt med satellitkort. I Danmark er der overskyet ca. 60% af tiden. Satellitterne overflyver kun Danmark hver 4. dag, så det betyder, at man kun kan lave kort der, mens dronekort ikke har den begrænsning. En anden forskel er, at ukrudtskort kun kan laves vha. droner og ikke ud fra satellit.