Hybrid krigsførelse og den grønne omstilling
Fra hybrid krigsførelse til hverdagsregulering – vigtigheden i at vælge løsninger med omtanke.
Hybrid krigsførelse handler først og fremmest om at skabe frygt og usikkerhed i samfundet. Det har vi tydeligt set den seneste tid, hvor en række ulovlige dronehændelser har skabt uro og ført til, at politiet nu modtager langt flere henvendelser om droneaktivitet end tidligere – også om fuldstændig lovlig droneaktivitet.
Reaktionen har været en strøm af forslag til nye tiltag og reguleringer – alt fra dronekorridorer og nedskydningsdroner til Direct Remote Identification og i denne uge er en total nedlukning i Danmark for droner foreslået på et møde i København.
Mange af forslagene er udarbejdet af organisationer uden den daglige erfaring med droneflyvning. Det gør det endnu vigtigere, at lovgivningen formes i samspil med de aktører, der arbejder med droner til dagligt. På den måde kan vi sikre, at nye regler rammer de reelle trusler – og samtidig giver lovlydige operatører mulighed for at fortsætte deres arbejde inden for klare og realistiske rammer.
Droneanvendelse – behovet for balanceret regulering
Midt i debatten må vi ikke overse, at droneteknologi har veldokumenterede samfundsmæssige gevinster. I landbruget kan droner reducere pesticidforbruget med op til 90% og mindske kvælstofudvaskningen gennem præcis kortlægning. Det betyder både mere effektiv drift og en væsentlig forbedring af vores vandmiljø. Men hvis reglerne bliver så restriktive, at det næsten er umuligt at flyve lovligt, risikerer vi at bremse både innovation og den grønne omstilling i landbruget.
Avancerede løsninger kontra pragmatik
Det virker til, at der pt.er en tendens til at jage avancerede teknologiske løsninger, mens de enkle og pragmatiske ofte overses. Et oplagt eksempel er fuglepatruljerne i lufthavnene, som i forvejen bruges til at neutralisere fugle, der udgør en risiko for flytrafikken. Med en simpel omskoling kunne de samme patruljer også håndtere droner – en hurtig og omkostningseffektiv løsning, der bygger på eksisterende ressourcer.
Programmet Direct Remote Identification kan ligeledes være et skridt mod større tryghed og gennemsigtighed, hvis offentligheden fik adgang til et digitalt overblik over aktive droner. For at blive en brugbar løsning kræver det dog, at systemet kan implementeres på de droner, der allerede anvendes i dag uden store økonomiske barrierer.
