Med 15 lokalkendte dronepiloter fordelt over hele landet kan Dansk Planteinspektion i 2023 levere tildelingskort, ukrudtskort og udsædskort fra Skagen til Bornholm.
Randers virksomheden Dansk Planteinspektion leverer fra foråret 2023 plug-and-play tildelingskort og ukrudtskort til professionelle planteavlere over hele landet. Der er lagt særlig vægt på brug af lokale og erfarne dronepiloter med kendskab til lokalområderne for at sikre den bedst mulige kvalitet og præcision i tildelings- og ukrudtskort.
-Landmanden skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan det virker - han skal bare bestille drone-operatøren hos os, og så får han inden for maksimalt 48 timer et kort retur, som bare skal i terminalen, før markarbejdet kan sættes i gang, lyder det fra Per Valentin Lund.
Dansk Planteinspektion har inspiceret marker ved brug af droner siden 2018, og indtil nu har virksomheden leveret kort til brug for præcisionslandbrug på mere end 20.000 hektar marker, og erfaringen er, at landmændene bestiller overflyvningerne på samme tid, og det tages der nu højde for med et netværk af dronepiloter fordelt over hele Danmark.
-Vi kan levere mange flere kort i højsæsonen på kortere tid, og så kan vi også nedbringe omkostningerne for landmanden, da udgifterne til kørsel bliver nedsat væsentligt, fordi vi har lokale piloter i området, siger Per Valentin Lund, som den 15. april havde samlet piloterne til et flight-check før sæsonen for alvor går igang.
Ensartet dataindsamling
Alle piloter i Dansk Planteinspektion er certificerede og trænet op i ensartethed, så uanset om man bestiller en overflyvning på Bornholm eller i Skagen, så bliver opgaven leveret på samme vis. Målet er hele tiden at lave en ensartet dataindsamling. Det sikres ved at skrue på parametrene, så selvom dronerne, der flyver de forskellige steder ikke er ens, så er det den samme datakvalitet, som landmanden kan fodre sin terminal med.
-Det er vigtigt med ensartet dataindsamling, så analyserne fra droneoverflyvningerne kan sammenlignes direkte. Det er især vigtigt for at kunne sammenligne data fra en mark hen over vækstsæsonen, og det sikrer vi med vores koncept, lyder det fra Per Valentin Lund.
Når dronepiloten har overfløjet en mark uploades dataen til Danske Planteinspektions cloud service, så dataanalysen straks kan sættes i gang på kontoret i Randers. Så snart analysen er lavet, konverteres den til markkort, som så sendes ud til landmanden. På lidt længere sigt vil Dansk Planteinspektions kunder selv kunne downloade kortene via en webportal.
Stærkt bytteforhold
Hos Dansk Planteinspektion tilbyder man i 2023 dronebaserede tildelingskort, ukrudtskort og udsædskort, og en overflyvning af 40 hektar mark tager typisk omkring tre kvarter, og gevinsten ved at bestille en droneoverflyvning kan ifølge Per Valentin Lund være til at mærke.
-Du skal forvente, at vores tildelingskort, typisk vil kunne øge dit udbytte i en hvedemark med 2-4 hektokilo pr. hektar, og i 2022 priser betyder det en ekstra indtægt på 4-600 kroner pr. hektar, hvilket skal måles op imod en pris for overflyvningen på 110 kroner pr. hektar, lyder det fra Per Valentin Lund.
Også ved brug af ukrudtskort er gevinsten til at få øje på, for har du tidsler på 10-15 procent af en mark, vil det typiske høstudbyttetab være på tre procent. Er marken på 50 hektar, vil det med 2022 tal for hvede medføre et tab på ikke mindre end 30.000 kroner.
Trækkes udgiften til dronen fra kan et præcist ukrudtskort og en moderne sprøjte medføre et udbytte på en værdi af 20.000 kroner mere end hvad det ellers ville være - og så kan kortet endda typisk bruges to år i træk, da tidsler som bekendt ikke foregår så let.
Med den lettere adgang til lokale dronepiloter,som ansættelsen af de mange dronepilotervil medføre, håber Per Valentin Lund at langt flere planteavlere vil prøve kræfter med brug af droner i landbruget. Og er man som landmand klar til at sende droner til vejrs for at nå markens fulde potentiale, så er Dansk Planteinspektion klar til at træde til med sin plug-and-play løsning.
-Vi skal gøre det nemt for planteavleren, ikke give dem flere opgaver men gøre det mere enkelt, slutter Per Valentin Lund som ser frem til at de15nyansatte dronepiloter får lufter under vingerne rundt i hele Danmark
Fakta:
Dansk Planteinspektion leverer en plug-and-play løsning, hvilket betyder, at opgaven først er udført, når det er sikret, at data kan uploades og er virksom på landmandens terminaler.
Tildelingskort koster hos Dansk Planteinspektion 110 kroner pr. hektar plus opstart og kørsel.
Ukrudtskort koster hos Dansk Planteinspektion 240 kroner pr. hektar plus opstart og kørsel.
Droneoptagelserne udføres af et korps på 15 dronepiloter fordelt over hele landet.
Dronepiloterne hos Dansk Planteinspektion er alle certificeret.
Data fra droneoverflyvningen håndteres i skyen, og kan leveres indenfor 48 timer.
Dansk Planteinspektion vil med sit dronenetværk kunne flyve op imod 3500 ha i døgnet fordelt over hele landet.
Tildelingskort fra Dansk Planteinspektion er ISO-bus kompatible med sprøjter og terminaler fra:
AG Leader, John Deere, Kverneland, Amatron, Müller og Trimble. Er din terminal ikke på listen, så kontakt Dansk Planteinspektion og der findes en løsning.
Ved at anvende ukrudtskort fra droner, kan der spares op til 80% planteværn. Men usikkerheder sætter ofte en stopper for at komme i gang med spotsprøjtning.
Ukrudtskort kan være en effektiv metode til at bekæmpe uønsket vækst i afgrøder. Ved at bruge dronebilleder og andre avancerede teknologier kan man identificere områder med ukrudt og tildele planteværn præcist dér, hvor det er nødvendigt. Dette kan betyde store besparelser på planteværn og samtidig mindske miljøpåvirkningen.
I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan man kommer godt i gang med ukrudtskort, og hvad man skal være opmærksom på.
Teknologien bag
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvordan ukrudtskort fungerer. Med dronebilleder og efterfølgende analyse identificeres områder med ukrudt, som herefter laves om til et såkaldt ukrudtskort til spotsprøjtning. Kortet viser præcist, hvor der er behov for planteværn på en meget præcis og effektiv måde, så der kan opnås besparelser på planteværn på helt op til 80%.
Når man bruger ukrudtskort, er det kun droner som kan lave kort med en tilstrækkelig høj opløsning. Opløsningen på kort, når der flyves med drone, er helt nede på 1,3 cm/pixel, modsat satellit, hvor opløsningen typisk ligger på 10x10m eller 30x30m pr. pixel. Når der flyves med fly, ligger opløsningen midt imellem.
Egnet sprøjte og terminal
De fleste typer sprøjer der findes på marked i dag kan bruges til spotsprøjtning, det eneste der kræves er at sprøjterne er ISOBUS kompatible. Er de ikke det, kan de som oftest nemt opgraderes så de får nyt liv og bliver klar til de nye opgaver.
En anden ting at være opmærksom på, er selve terminalen til sprøjten, der skal kunne håndtere styring af spotsprøjtning. Terminalen må ikke være for gammel da spotsprøjtningskort kan være lidt tunge at processere.
Der findes flere forskellige typer af sprøjter, der er egnet til gradueret tildeling og spotsprøjtning, og du bør vælge en, der passer til dine behov. Læs mere om muligheder i artiklenKort af alle typer til alle sprøjter.
Kom godt i gang
Når man skal bestille ukrudtskort, er det vigtigt at have styr på hvilket format ukrudtskort, der passer til sprøjte og terminal. Derudover skal man have konfigureret terminal og sprøjte korrekt, og bl.a. forstå om sprøjten er delt op i sektioner langs bommen, om bommen har enkeltdyse-styring, eller ingen opdeling osv.
For at komme godt og nemt i gang, tilbyder Dansk Planteinspektion derfor en opstartspakke. Pakken inkluderer assistance til at konfigurere og finde det rette format til ukrudtskort, der passer til din sprøjte og terminal. Herpå skal du bare ringe og bestille droneflyvning og tilhørende ukrudtskort, som Dansk Planteinspektion selvfølgelig også kan hjælpe dig med.
Med Dansk Planteinspektions store korps af erfarne dronepiloter modtager du hurtigt tildelingskort skræddersyet til dine behov
Dansk Planteinspektion er din partner i at optimere planteværnet og minimere brugen af planteværn på markerne. Vi tilbyder plug-and-play løsninger, der sikrer, at tildelingskortene virker i din terminal og sprøjte, så du kan lægge planteværnet præcist dér, hvor det gør en forskel for både afgrøderne og miljøet.
Med vores tildelingskort bygget på dronebilleder kan du spare op til 80% af planteværnet og minimere brugen af planteværn ved at bekæmpe præcist dér, hvor der er uønsket vækst. Vores tildelingskort fanger tidsler i korn og ukrudt i frøgræs, og med et nedvisningskort til kartofler behøver du kun at give anden og tredje behandling dér, hvor der er behov for det.
Lynhurtig eksekverering
Vi har et korps af 15 dronepiloter og en stor droneflåde fordelt over hele landet, der sikrer, at vi kan levere tildelingskort, hvor og hvornår det passer dig. Vores dygtige dronepiloter er hurtige til at eksekvere, som sikrer, at tildelingskortene er klar til brug inden for tre dage.
Ud fra dronebilleder identificerer vi ukrudt og opretter et ukrudtskort til spotsprøjtning. Analysen leveres direkte til dig via en webportal, og det er muligt at få data leveret i elektroniske formater, der passer til de forskellige landbrugsmaskiners GPS-system. Med vores opstartspakke tilbyder vi hjælp til at komme godt i gang og finde det format, der passer til dit setup.
Kom let i gang med vores opstartspakke
Når du vælger Dansk Planteinspektion, får du en komplet opstartspakke med flyvning inklusiv analyse, afklaring af hvilken type tildelingskort der passer til din kombination af terminal og sprøjte samt gennemgang af forskellige metoder til variabel tildeling. Vi aftaler også navngivning af marker og tildelingskort, så det hele passer perfekt til dit setup. Vores erfarne team har stor viden om de forskellige typer tildelingskort og erfaring med at tilpasse dem til den enkelte terminal og sprøjte, og vi har efterhånden lavet kort til over 18000 ha fordelt over hele Danmark.
Vores dronebilleder har en opløsning på helt ned til 1,3 cm/pixel, hvilket er væsentligt bedre end satellitdata, der typisk har en opløsning på 10x10m/pixel. Forskellen kan ses i nedenstående billede, hvor venstre side viser data fra dronefoto og højre side er bygget på satellitdata. Jo bedre og højere opløsning, jo større er muligheden for at optimere behandling af afgrøder efterfølgende.
Kontakt os allerede i dag på tlf. 77 30 11 20, for at blive klar til dyrkningssæsonen.
Dansk Planteinspektion har med 15 dronepiloter og en struktureret plug-and-play service travlt med at hjælpe danske planteavlere til at nedsætte pesticidforbruget.
Siden drone-virksomheden Dansk Planteinspektion i april gik i luften med et landsdækkende netværk af droneoperatører, har der været travlt. Både når korpset på 15 piloter er ude og overflyve marker fra Skagen til Bornholm, og på kontrolcentret i Randers, hvor dataene opsamles og behandles, så danske planteavlere indenfor 48 timer kan have uploadet ukrudtskort og tildelingskort i sprøjten eller traktorens terminal.
I 2023 har der næsten udelukkende været efterspørgsel på ukrudtskort, for tørken i forsommeren har ifølge Per Valentin Lund, direktør i Dansk Planteinspektion, næsten gjort brugen af tildelingskort til vækstregulering overflødig.
-Lige nu oplever vi stor efterspørgsel på ukrudtskort, og siden april har vi fløjet på mere end 700 hektar, og vi forventer at vi skal flyve på 3-400 hektar yderligere, lyder det fra Per Valentin Lund, som oplever en markant øget interesse fra landmænd, som er klar til at afgive bestilling på drone-genererede kort, eller som vil vide, hvad der skal til, for at komme i gang.
Opgradering af udstyr
Selvom mantraet i flere år har lydt, at maskineri og traktorer til præcisionslandbrug med brug af blandt andet dronedata var klar til brug, så har det været hos Dansk Planteinspektion været erfaringen, at data og terminaler langt fra altid har været gearet til hinanden.
Hos Dansk Planteinspektion tilbyder man derfor kunderne en plug-and-play løsning, hvor ordren først er gennemført, når dronekortet er operationelt i terminalen, og her pointerer direktøren, at der kræves en terminal og en sprøjte der er isobus-kompatibel, og alderen på udstyret spiller også en rolle, for gamle terminaler kan ikke nødvendigvis løfte de nye kort.
-Vi får løbende flere og flere terminaler til at fungere, så planteavlerne kan få fuld valuta for deres drone-data, og senest er vi lykkedes med at få Fendts terminaler med, forklarer Per Valentin Lund og uddyber, at der i nogle tilfælde skal nørdes med udstyret, men hidtil har man hos Dansk Planteinspektion formået at få data og terminaler til at arbejde sammen.
Det første, nye potentielle kunder spørger ind til, er da også hvad der kræves for at komme i gang med brugen af dronedata, og helt specifikt hvad for noget udstyr, der er behov for. Og ifølge Per Valentin Lund er det en udbredt misforståelse, at det er meget dyrt at komme i gang med ukrudtskort eller tildelingskort.
-Som oftest kan man bare opgradere sin terminal, eller sin sprøjte, så den er Isobus-kompatibel. Det betyder altså, at selv en gammel Hardi fra 2006 kan bruges til at arbejde efter ukrudtskort, forklarer Per Valentin Lund som i sin forretning gerne hjælper med at flytte kort fra computer til usb-stik og også hjælper med at loade det i terminalen.
Dyse- eller sektionsopdeling?
De forskellige sprøjtefabrikater tilbyder forskellige løsninger til en præcis og nøjagtig tildeling af planteværnsmidler. Men ifølge Per Valentin Lund er det på det nuværende stadie ikke afgørende, hvilken type sprøjte man benytter til eksempelvis behandling af tidsler.
-Det vi kan se, er, at det ikke giver en stor forskel om du er på enkeltdyseniveau eller på sektionsniveau. Man skal tænke på, at som oftest vil vi gerne have en tre gange tre meter bufferzone omkring ukrudtet. Og selv om der køres med sektionsopdeling på fem meter, har man på forsøgsmarker opnået besparelser på pesticider på langt over 95 procent, siger Per Valentin Lund og fortsætter:
-Man skal ikke nødvendigvis ned på centimeter niveau for at opnå stor effekt med ukrudtskort bygget på baggrund af dronedata - så det er bare med at komme i gang.
Stor kapacitet
Med 15 droneoperatører i arbejde og en samlet kapacitet på markoverflyvninger på 3500 hektar i døgnet skal arbejdsgangene i Dansk Planteinspektion styres stramt, så det sikres, at landmændenes data bliver behandlet ensrettet og korrekt, og så er det vigtigt, at kunderne kan få en drone i luften, når behovet er der.
-Før kunne vi godt have venteliste, men det problem har vi ikke længere. Vi har i forsommeren haft en opgave, hvor Dansk Planteinspektion skulle overflyve 250 hektar for at levere et ukrudtskort, og her satte vi to piloter på for at løse opgaven hurtigt, siger Per Valentin Lund.
De reducerede kemi-udgifter ved at lave ukrudtskort er til at føle på, og Randers-virksomheden har oplevet eksempler, hvor landmænd på 50 hektar efter en droneoverflyvning har sparet 5-10.000 kroner på reducerede kemikalie-udgifter - og så ser det samtidig rigtig godt ud i sprøjtejournalen. En ekstra bonus er, at ukrudtskort til eksempelvis tidsler kan bruges i to år i streg, hvilket giver et endnu bedre regnestykke, og prisen ligger fast før dronen sendes til vejrs.
Fast pris
Hos Dansk Planteinspektion tilbyder man kunderne en flatrate-afregning med en tydelig pris pr. hektar, så landmanden ved, hvad han kan regne med, og det selvom to opgaver sjældent er ens.
-Vi tilpasser vores software til opgaven, og vi forstår, hvordan vi skal bruge forskellige typer software til forskellige typer ukrudt. Det er ikke en one-size fits all, siger Per Valentin Lund.
For at blive endnu bedre til at understøtte de danske planteavlere i brugen af dronedata er Dansk Planteinspektion i fuld gang med at udvikle en portal, hvor landmanden 24 timer i døgnet, 365 dage om året kan bestille droneoverflyvninger og efterfølgende hente sine kort.
-Vi har fokus på, hvornår landmanden har tid til at bestille og hente kort. Det er for at forbedre vores service, så det altid sker ud fra landmandens behov, slutter Per Valentin Lund som regner med at drone-forretningen får stadig mere at lave i takt med, at flere og flere landmænd erkender, at brugen af drone-kort skal være en del af driften i den professionelle danske planteavl.
Det er nu, der skal styr på om ukrudtskortene kan loades til sprøjtens terminal, hvis dronedata i 2023 skal medvirke til at optimere årets høst.
Hvis man har tidsler på 10-15 procent af en mark, så vil det typisk resultere i et høstudbyttetab på tre procent under høst, og kigger man på afgrødepriserne fra 2022, så betyder det på en mark på 50 hektar, at man med et ukrudtskort kan hente en besparelse på 18.000 kroner, når udgiften til at få lavet et drone-kort er trukket fra.
Skal du i gang med at drive præcisionslandbrug med brug af drone-data, så er det ifølge Per Valentin Lund fra Dansk Planteinspektion på høje tid at teste om de drone-baserede ukrudtskort kan loades i terminalen, så du slipper for frustrationerne når du kører i marken.
-Mange har modtaget kort fra en drone, men må selv slås med at få kortene til at virke, og så giver mange op. Det er her vi kommer ind i billedet. Vi får det til at virke, og uanset om det er en AG Leader, John Deere, Kverneland, Amatron, Müller eller Trimble, så kan vi få kort og terminal til at spille sammen, forklarer Per Valentin Lund, direktør i Dansk Planteinspektion.
Hos Dansk Planteinspektion har man lavet tildelingskort og ukrudtskort på mere end 18.000 hektar landbrugsjord siden 2018, og det på arealer med alt fra korn, majs og kartofler til frøgræs, og læren fra de mange flyvninger har været, at det gælder om at være klar til at rykke, så snart jorden er tjenlig.
-Når vinteren slipper sit tag i markerne, og planterne så småt sætter gang i væksten, er ukrudtet det første til at spire frem på sorte jorde og stubbemarker, og derfor kan det give rigtig god mening at lade en drone overflyve markerne for at kende ukrudtstrykket, inden afgrøderne begynder at spire, lyder det fra Per Valentin Lund.
Plug-and-play dronedata
Dansk Planteinspektion hjælper med at skabe et overskueligt setup for den enkelte planteavler, og det indbefatter at landmanden sammen med Dansk Planteinspektion navngiver markerne på en måde, så det er let at se forskel på filerne efterfølgende. Målet er, at der skal være så lidt arbejde i det for landmanden som overhovedet muligt.
-Vi gør det enkelt. Får vi en bestilling på en flyvning på en mark, så sender vi en af vores 15 droneførere ud, og så laves der en overflyvning, hvorefter data sendes til vores system i ‘clouden’. På kontoret laver vi så dataanalysen og konverterer til den rette shape-fil, så den er kompatibel med landmandens sprøjte, forklarer Per Valentin Lund.
Hos Dansk Planteinspektion har man på forhånd sikret sig, at landmandens terminaler fungerer med kortet fra dronen, så når kortet bliver loadet, så virker det - med garanti.
-Man modtager simpelthen en mail med en shapefil, flytter det på et usb-stik, sætter det i terminalen og uploader til terminalen. Andre får filen leveret på mail, og så flytter de den selv ind i deres John Deere cloud service, og direkte ud til den enkelte traktor, siger Per Valentin Lund og uddyber, at Dansk Planteinspektion laver kortene, så de duer til sprøjte og terminal.
-Vi leverer kort, der virker, og kan koblingen ikke laves, koster det ikke landmanden noget - men indtil nu har ingen kunder fået pengene retur, lyder det fra Per Valentin Lund, som opfordrer til at man som planteavler laver en langsigtet plan, hvis alt ukrudt skal væk.
Droner arbejder under skyerne
60 procent af tiden er der overskyet i Danmark, og det giver problemer med indsamling af satellitdata, da der kun kommer nye satellitkort hver fjerde dag. En delvis skyet dag, kan betyde, at man sandsynligvis ikke kan bruge kortene. Men benytter man sig af kort fra en drone, kan man ifølge Dansk Planteinspektion lave præcise kort selvom der er overskyet, fordi dronen arbejder lavere end skydækket. Kort bygget på dronedata er derudover op til 10.000 gange mere nøjagtig end satellitkort, kørespor og markskader kan man ikke se på satellitkort, men de er nemme at identificere på drone-kort.
De mange års erfaring med at lave kort via drone har givet Dansk Planteinspektion unik viden om, hvornår dataindsamlingen skal udføres for at finde de forskellige typer ukrudt i forskellige afgrøder, og teamet er klar med vejledning, så dronerne kommer i luften i rette tid.
-Vi kan som hovedregel rykke ud samme dag, vi får opkaldet, og vi bestræber os altid på at levere kortet indenfor 48 timer. Det kan vi tilbyde, fordi Dansk Planteinspektion har et korps af dronepiloter, som dækker hele landet - fra Bornholm til Skagen. Og så sidder der tre ansatte på kontoret i Randers og sørger for at filerne spiller, forklarer Per Valentin Lund, som opfordrer til at gå systematisk til værks, hvis man vil have fuldt udbytte af dronens arbejde.
-Du kommer ikke i bund med ukrudtet med det samme, men har man en målrettet strategi, og ved præcis hvad og hvor problemerne er, så se at få fokus på det; lav en plan for det og bekæmp det. På den måde forædler du dine afgrøder og fjerner målrettet problemerne fra markfladen, lyder det fra Per Valentin Lund.
En del af den målrettede strategi indebærer at kort og terminal kan spille sammen,og så er det vigtigt at få lavet dataindsamlingen på det rigtige tidspunkt, når det er muligt at se en forskel på ukrudtet enten farvemæssigt, eller mønstermæssigt.
Fakta:
Dansk Planteinspektion leverer en plug-and-play løsning, hvilket betyder, at opgaven først er udført, når det er sikret, at data kan uploades og er virksom på dine terminaler.
Tildelingskort koster hos Dansk Planteinspektion 110 kroner pr. hektar plus opstart og kørsel.
Ukrudtskort koster hos Dansk Planteinspektion 240 kroner pr. hektar plus opstart og kørsel.
Droneoptagelserne udføres af et korps på 15 droneførere fordelt over hele landet.
Droneførerne hos Dansk Planteinspektion er certificeret med A1, A2 og A3.
Data fra droneoverflyvningen håndteres i skyen, og kan leveres indenfor 48 timer.
Dansk Planteinspektion kan med sine droner overflyve 40 hektar på tre kvarter.
Dronedata fra Dansk Planteinspektion er ISO-bus kompatible med sprøjter og terminaler fra: AG Leader, John Deere, Kverneland, Amatron, Müller og Trimble. Er din terminal ikke på listen, så kontakt Dansk Planteinspektion og vi finder en løsning.